BESTILLING OG LEVERING

Nedenfor har vi skrevet svarene på de spørgsmål vi får flest af.
Finder du ikke det svar, du søger, er du velkommen til at sende os en mail på hej@tasty-coconut.com, så svarer vi hurtigst muligt.

BESTILLING:

DEADLINE FOR BESTILLING

Deadline for bestilling er mandag kl. 12, for at få leveret varerne fredag i samme uge (til Danmark). Bestillinger foretaget efter mandag kl. 12, bliver leveret ugen efter om fredagen. Læs mere under afsnittet Levering.

ÆNDRING AF DIN ORDRE

Du kan godt reducere mængden i din ordre, men vi kan ikke garantere, at du kan få flere varer eller større mængder med i kurven efter deadline. Har du ændringer bedes du skrive til hej@tasty-coconut.com – så hjælper vi dig bedst muligt.

Er der dele af din ordre, som vi ikke kan få hjem i tide, inden ordren oprindeligt skulle have været afsendt, har du som kunde tre valg.
1. At vi krediterer dig for de varer, som ikke kommer hjem i tide.
2. Vi bytter varerne til andre varer.
3. Vi rykker hele din ordre til næste uge.

Vi kan desværre ikke splitte din ordre op i 2 leverancer.

BETALING

Betalingen sker med betalingskort i webshoppen og trækkes med det samme. Derefter bestiller vi de friske varer hos vores samarbejdspartnere rundt omkring i verden. På den måde lægger du en forudbestilling, som vi så skaffer hjem til dig. Derved får du varerne helt friske og bestilt specielt til dig.

 

 

LEVERING I DANMARK

PRISER PÅ FRAGT

Prisen på fragt i Danmark afhænger af købsbeløbet på ordren.

Frag på køb op til 698 DKK = 70 kr.
Frag på køb på over 699 DKK = 49 kr.

LEVERING I DANMARK

Vi leverer i hele Danmark (inkl. brofaste øer) hver fredag mellem kl. 9-20 (hvis ordren er bestilt senest mandag kl. 12 i samme uge). Om morgenen vil du modtage en sms med forventet leveringstidspunkt, og chaufføren vil som udgangspunkt stille varen foran din dør, hvis du ikke er hjemme eller hvis du ikke har givet os en anden leveringsinstruks.

Bor du i en aflåst opgang ringer chaufføren på din dørtelefon. Svarer du ikke her, ringer han til dig. Hvis du ikke tager telefonen vil chaufføren forsøge at komme ind i opgangen vha. dine naboer, så varerne kan stilles foran din hoveddør. Lykkes det ikke at komme ind i opgangen, prøver chaufføren igen på tilbagevejen senere på dagen. Alternativt dagen efter.

TIL IKKE BROFASTE ØER

Vi har midlertidigt valgt at holde en pause til ikke brofaste øer. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret om nyheder omkring levering.

AFHENTNING

Det er også muligt selv at hente sin ordre og spare fragten. Ordrer bestilt senest mandag kl. 12 kan hentes torsdag mellem kl. 11.00 og 15.00 på vores lager. Du skal blot vælge dette under leveringsform, når du bestiller.

Adressen på lageret er:
SFT Logistics
Greve Main 9
2730 Greve.

Henvendelse ved port 1 - spørg efter Tasty Coconut.

ÅBNE OG LUKKEDE KASSER

Tasty Coconut har det første år pakket og leveret i lukkede papkasser. Inden længe introducerer vi vores egen trækasse, og det glæder vi os meget til. Det bliver en trinvis udrulning, så du kan i en periode opleve at få dine varer leveret både i lukkede eller åbne kasser – eller en kombination.

Bestillinger til ikke brofaste øer og til Sverige sendes dog kun i lukkede papkasser.

Hvorfor er der en plasticpose om varerne i de åbne kasser? Plastikposen hjælper med til at holde fugten inde og snavset ude for at beskytte dine varer bedst muligt.

Bestillinger af hele kasser Hass avokado (4 kilo) pakkes ikke om, men leveres til dig som de er pakket på farmen. Denne kasse er ikke genanvendelig, og skal som de lukkede papkasser smides ud i papcontaineren.

HJÆLP OS MED GENBRUG

Der er ingen pant på vores åbne kasser, men vi vil gerne genbruge. Jo flere gange vores kasser genbruges, desto bedre passer vi på miljøet. Vi håber derfor, at du stiller tomme kasser fra tidligere bestillinger frem, så vores chauffør kan tage dem med retur.

DU KAN KØBE VORES TRÆKASSER

Er du helt pjattet med vores trækasser og passer de perfekt på hylderne i dit bryggers eller dit skur, så kan du bestille ekstra kasser til en knaldgod pris. Skriv til os på hej@tasty-coconut.com